Katherine Mansfield levede fra 1888-1923. Hun var af 'god' familie og formidlede sin indsigt i menneskesindets krinkelkroge i noveller, der primært handler om livet i det bedre borgerskab.Stilen er impressionistisk, der arbejdes med stemninger snarere end handlingsforløb og dialogerne giver antydninger og nuancer med ironiske undertoner. Det foreliggende udvalg rummer såvel merekendte ting fra forfatterindens hånd som f.eks. "Havefesten", der gennem mange år var pligtlæsning i det sproglige gymnasium, som mere ukendte, ikke tidligere oversatte noveller. De af novellerne,der tidligere har foreligget på dansk, er nyoversat. Man kan egentlig undre sig over, at en genudgivelse først finder sted nu, med den fokusering, der har været på engelsk kvindelitteratur fra denpågældende periode. Der vil være læsere til novellerne i alle biblioteker; selv om de med deres stilfærdige facon og lidt snævre horisont ikke har den helt brede appel til publikum. Et forord, derplacerer forfatterskabetog giver centrale personalhistoriske oplysninger, kan formidle kontakten.