Books / nonfiction / billedværker


Description


Tekster og fotografier beskriver livet, hverdagen og årets gang i haven.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Sep. 2014

By

By

Jette Landberg

d. 26. Sep. 2014

Alle haveelskere vil nyde Søren Ryges 50 dejlige historier om haveglæde nu med børnebørn og lige til at hyggelæse i en lang vinter. Bogen er gennemillustreret med dejlige fotos af stort og småt i haven.

Søren Ryges 5000 kvadratmeter have er kendt af de fleste fra en lang række tv-udsendelser, bøger og Politikens faste brevkasse. Han har i lang tid nægtet at skrive en ny bog, men efter den smukke Naturglæde blev han inspireret af sin kones mange fotos af de 10 børnebørn til disse 50 historier om stort og småt og årets gang i haven. Det er korte historier, fastholdte øjeblikke, om at kalke huset gult, om blokvognen, om birkelunden og høstanemoner og meget mere, skrevet i Søren Ryges kendte, fortællende stil og illustreret med masser af fotos.

Dejlige historier og dejlige fotos fra en fantastisk have, ren havenydelse for den læser, der ikke forventer nøjagtige dyrkningsvejledninger og anvisninger.

Man kan sammenligne Søren Ryge med Bonderøven, der også har eget tv-program og på samme måde nærer drømmen om det romantiske liv på landet. Sidst har hans kone skrevet Livet på Kastaniegården, hvor familien også er med på mange billeder. Bonderøven henvender sig mest til børnefamilierne, og Søren Ryge til et modnere publikum, der har fulgt ham gennem mange år.