Books / fiction for children / fantasy

Healeren


Description


Fantasy. Gabriel kommer fra en navoransk skibsrederfamilie, men ønsker at blive helbreder og optages på Citadellet, kejserrigets fornemste uddannelsessted. Kejserinden får øje på Gabriel, men så møder Gabriel kvinden Ashilla!

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 1999

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 19. Jan. 1999

Denne omfattende og facetterede ungdomsroman med fantasykarakter om healeren Gabriel foregår i et middelalderligt miljø. Gabriel har fra sin tidlige barndom haft oplevelser og drømme, der har givet ham skyldfølelse. Da hans fader dør, nægter han at overtage det store handelsfirma. I stedet tager han imod et tilbud om at studere ved Citadellet, kejserrigets fornemmeste uddannelsessted for bl.a. healere og drømmetydere. På grund af hans særlige evner får kejserinden øje på ham, og mod hans vilje inddrages han i hoffets intriger, hvilket får fatale følger. Efter at have forudsagt rigets fald må han flygte, og han finder ly hos shinalierne, et lille folk. Her møder han kærligheden og en anden kultur, og det bliver et skæbnefællesskab, der ændrer verden. Efter at folket er blevet grusomt behandlet af kejserriget, soner Gabriel sin skyld ved at ofre sig, og hans død bliver begyndelsen på en ny æra. Det er en fascinerende, kompleks og ofte dramatisk roman med religiøse undertoner. Temaerne er bl.a. kampen mellem godt og ondt, forræderi og grusomhed og kærlighed og selvopofrelse. Bogen, der stiller visse krav til læseren, henvender sig primært til S.J.'s læsere i folkeskolens ældste klasser.


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 1999

By

By

Susanne Thøfner

d. 19. Jan. 1999

Gabriel har lyse fremtidsudsigter som ældste søn i en navoransk skibsrederfamilie, men han ønsker at blive helbreder og bliver optaget på Citadellet, kejserrigets fornemste uddannelsessted. Her får kejserinden øje på Gabriel, der pludselig befinder sig i magtens centrum, men Gabriel har en mystisk tilknytning til det lille folkeslag shinalierne, og her finder han både sin kærlighed og sin død. Den newzealandske forfatterinde, der bl.a. har skrevet børnebøgerne om Denzil, kommer her med en velskrevet fantasyfortælling for de unge. Gabriel og hans nærmeste er varmt og udførligt beskrevet, og den tålmodige læser belønnes med en både spændende og poetisk fortælling, der med sin sarte kærlighedshistorie i høj grad vil tale til pigerne. Sproget er flydende og mundret, og bogen er smukt trykt og har et stilfærdigt, indbydende forsidebillede af Navorra. Det er ikke en af de fantasyfortællinger, der flyder med monstre, troldmænd, elvere og dværge, men en varm eventyrfortælling, der både kan læses af voksne og unge fra ca. 14 år.


Aktuelt

d. 23. Feb. 1999

By

By

Steffen Larsen

d. 23. Feb. 1999