Games / computergames

Heavy rain


Description


Adventurespil. En arkitekt, en agent, en journalist og en privatdetektivs liv i fire dage danner rammen om den psykologiske thriller Heavy rain. I disse dage bliver alle personer (som man styrer på skift) involveret i en mordgåde. Hver person har dog deres egen historie og motiv i forhold til mordgåden, og således har alle spillerens beslutninger direkte indflydelse på spillet.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2010

By

By

Knud-Henrik Bentzen

d. 26. Feb. 2010

Playstation 3. Det længe ventede Heavy rain (HR) ses af mange som spillet, der skal redde adventure-genren, og folk har i månedsvis savlet over billederne på nettet. Nu er det her endelig, men kan desværre ikke undgå at skuffe en lille smule. Ikoner for vold og sprog gør sammen med den indviklede historie spillet til voksne. PEGI: 15.

HR er en psykologisk thriller hvor man har kontrol over 4 forskellige personer (en arkitekt, en agent, en journalist og en privatdetektiv). Alle bliver de involveret i en mordgåde, men de har hver især deres egne baggrunde og indgange til sagen. Spillet finder sted over kun 4 dage og det helt unikke er, at selvom man (kommer til) at aflive én af dem, man styrer, så forsætter spillet alligevel med helt nye plotmæssige twists. Rygtet siger, at spillet kan ende på 23 forskellige måder. Styringen foregår via ikoner, som indikerer hvad man skal trykke på i den givne situation. Det kræver timing og er desværre alt for upræcist, da figuren gerne gør noget helt andet hvis man ikke står helt præcist der, hvor spillet mener man skal stå. Et stort problem hvis man har en pistol mod tindingen, og det trækker gevaldigt ned på helhedsindtrykket på trods af at grafik, lyd, plot og stemning er i topklasse. Der er ingen online-del.

HR er helt sit eget, og har nok mere fælles med thriller-genren indenfor film end andre spil.

Desværre gør den frustrerende styring at HR aldrig bliver det unikum af et spil som forlægget indikerer. Alligevel bør det indkøbes da alt andet i spillet udgør toppen af kransekagen indenfor interaktiv historiefortælling.


Game reactor

Nr. 105 (2010)

By

By

Lee West

Nr. 105 (2010)


Politiken

d. 2. Mar. 2010

By

By

Thomas Vigild

d. 2. Mar. 2010