Books / nonfiction / vejledninger

Hed sex


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 2003

By

By

Karsten Just

d. 8. Oct. 2003

At sex er kommet for at blive er ingen nyhed, men mængden af litteratur inden for gruppe 61.37 antyder, at det med sex måske ikke er så ligetil endda. Der bliver skrevet metervis af bøger om dette emne. Her er endnu en, i et lille format med små søde tegninger, med anvisninger på hvordan sexlivet kan udfoldes, med alle variationer og med et fordomsfrit syn på sagen. Intet stikkes under stolen, her er anvisning på forspil, på dirty talk, på usædvanlig sex, på stillinger og orgasmer, en syndflod af anvisninger og gode råd til den, som vil læse sig op på stoffet og som ikke umiddelbart er i stand til selv at famle sig frem og finde ud af det på den mest enkle måde, learning-by-doing. Ikke nogen nyskabelse, men en solid og læsbar indføring i sexlivets mange variationer, en bog med mange gode råd og anvisninger, for den "øvede" såvel som for nybegynderen, som kan lære en masse af denne bog, der kommer hele emnet omkring.