Heksedans : digte

I Lena Krogh Bertrams fjerde digtsamling fortsætter hun sit emne fra de tidligere digte, kærligheden, sanseligheden og det kvindelige erotiske univers. Hun reagerer på erotikken som den kommerindefra, fra hende selv, erotikken vises ikke som en udefra kommende påvirkning. Derfor er der noget stillestående over disse tilstandsbeskrivelser, der er ingen udvikling i de enkelte digte elleri bogens hele forløb. Paradoksalt nok, for erotikken søges skildret i en vrimmel af bugnende, dampende og frodige associationer og adjektiv på adjektiv fyldes på, som for at få det hele med:"fløjlsmat månedug", "dunkende honning", "krøllede drømme", "pastel-søvnigt", "lyngsilke", "lyse, blå chiffon-dage". Det monotone i disse udtryk overdøver det originale. Det klichéprægede undgåsikke - desperation og ensomhed udtrykkes ved "hvinende negle der kradser tapeter op" og "hjertets frostsprængninger". Men når alle disse indvendinger er sagt, må det også siges, at der er gode.talentfulde digte imellem.Det er min erfaring, at der er mange lånere til denne type digte, og da de er letforståelige og umiddelbart tilgængelige, kan også sjældent lyrikkøbende biblioteker købe.

Read the full assessment