I 1645 rammer heksefeberen en lille engelsk landsby som en flodbølge. Jordemoderen Martha Hallybread er værdsat i byen, men heller ikke hun kan undgå desperation og rædsel. Uhyggelig historisk fiktion for alle med interesse for kvindeliv i en brutal tidsalder.
Den stumme, ugifte jordemor Martha har levet hele sit liv i landsbyen Cleftwater i East Anglia, og hendes store erfaring og urtekyndighed har gjort hende vellidt og respekteret. Men hun bærer også på en hemmelighed, så da en berygtet heksemester ankommer efter at have trukket et spor af rædsel og hængte og brændte kvinder efter sig, bliver Marthas situation desperat. Hun tyr til den amulet, en lille voksdukke, som hun har arvet efter sin mor, i håb om at vække dens magiske kræfter og beskytte kvinderne. Den engelske forfatters debutroman baserer sig på historiske fakta.
En fængslende og kraftfuld historisk roman, som med det samme kryber ind under huden på læseren. Sprogtonen er ganske unik, nærmest lyrisk og rammer desto hårdere med sin skildring af de uhyrlige anklager mod kvinder, af kvindehadet, af frygt og af meningsløs død, der med mellemrum skyllede ind over Europa. Bogen læner sig op ad tidens opmærksomhed på feministiske kvindefællesskaber, hekse, vølver og magi.
Læs mere om hekseforfølgelser i Danmark i Rosen og stjernenKongens sidste heksSøstrene i Salem og Kongens sidste heks. En anden bog om emnet er Søstrene i Salem, der foregår i USALæs mere om hekseforfølgelser i Danmark i Rosen og stjernen og . En anden bog om emnet er Søstrene i Salem, der foregår i USALæs mere om hekseforfølgelser i Danmark i Rosen og stjernen og Kongens sidste heks. En anden bog om emnet er , der foregår i USA.