Heksen og kommissæren

Ole Høegs opus 3 i kriminalgenren må på visse måder kaldes hans mest vellykkede, selv om man skal være mere end almindeligt åndsfraværende for ikke at opdage, at »katten« slipper ud af sækkenfør side 33. Startskud for plottet er en noget ulden bortførelseshistorie, og selv om man kan undres over at hovedpersonen ikke fatter mistanke til den skyldige, lysår før det sker, så læser manspændt og interesseret videre, fordi det, da der også har været een af kvaliteterne i Høegs tidligere krimier - Rom, Italien, og italienske politiske og organisatoriske forhold - i nærværende bogfremtræder som en velintegreret del af handlingen, forårsagende og stimulerende det kriminelle forløb. I tilgift får man et indblik i pressesituationen (hovedpersonen er chefredaktør og har en ikkenærmere forklaret relation til Danmark) og den. meget omtalte korruption. Inspektør Bergamascos i tidligere bøger særdeles artikulerede begejstring for juno-niske former holdes rimeligt i tømme,men sin uvisneligeselvtillid paraderer han stadig, og forhåbentlig i flere kommende bøger, der som denne, er et smukt ægteskab mellem Høegs evne til at berette livfuldt om italienske tilstande ogtil at lave en krimi-handling.

Read the full assessment