Books / fiction for children / humor

Hekseri og hede kys


Description


Den 14-årige Rachel, der har opdaget, at hendes søster og mor har magiske evner, synes det hele er ved at køre af sporet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. June 2006

By

By

Tove Delica

d. 23. June 2006

Disse første 2 bind af 3 planlagte kan bedst beskrives som en slags chick lit for pige fantasy-læsere. Den 14-årige Rachel bor med mor og lillesøster i New York. Hun beretter om de sædvanlige teenage- ting: drenge, veninder, udseende, popularitet osv., da hun pludselig finder ud af, at hendes mor og søster har magiske evner. Hun ser straks mulighederne ved at have 2 hekse i familien: lidt trylleri og man kan score skolens lækreste fyr, blive smuk og populær, afværge farens nye bryllup m.v. Det handler kun om at overtale søsteren, som desværre er mere optaget af kampsport og redning af truede dyr og mennesker. Lidt magi bliver det dog til, men det viser sig at være sværere at styre end som så. I 2.bind kommer trylleriet helt ud af kontrol, idet moren beslutter at finde en ny mand vha. magi, søsteren påtager sig at redde alverden , og Rachel overtaler hende til at udøve lidt kærlighedsfortryllelse, for til slut at opdage magiske evner hos sig selv! Jeg synes, man er godt underholdt i selskab med den meget snakkende, humoristiske og velskrivende Rachel. Uden at være en ny Harry Potter fungerer bøgerne via et sprogligt overskud, en befriende humor og en præcis fornemmelse for, hvad piger fra 10 år tænker og føler. God forside, udmærket hjemmeside og kommende filmplaner skal nok øge interessen.