Mangler du redskaber til at lindre fysiske, mentale eller følelsesmæssige lidelser? Bogen er for dig, der ønsker at lære, hvordan du kan vække dine egne helbredende kræfter og derved fremme et optimalt helbred.
Ved at aktivere kroppens egne ressourcer er vi bedre rustet til at møde livets udfordringer. I denne bog har Audun Myskja, overlæge med speciale i musikterapi og almen medicin, samlet mere end 50 øvelser og teknikker, som kan bruges til at få en bedre hverdag med færre gener og mere overskud. Flere af øvelserne er illustreret med stregtegninger. De forskellige typer lidelser, fx stress, søvnbesvær, fobier og smerter, er inddelt i kapitler og de anvendte øvelser præsenteres i forbindelse med en række anonymiserede patientbeskrivelser. Øvelserne går fx ud på at bevæge de store led og klappe sig rytmisk på specielle punkter på kroppen, ligesom en række vejrtræknings-, balance- og meditationsøvelser præsenteres. Mange af øvelserne er hentet fra urgammel tradition, fx de tibetanske riter.
Seriøs og fagligt velfunderet bog, der tager fat hvor Myskjas forrige bog Find din indre kraft slap. Bogen, der er skrevet i et lettilgængeligt sprog, kan anvendes som opslagsbog og dens øvelser lige til at gå til og kan udføres derhjemme.
I Lev med livets katastroferStyrk dit immunforsvar kan man finde flere øvelser og man kan finde viden om immunforsvarsstyrkende fødeemner i fx Styrk dit immunforsvarI Lev med livets katastrofer kan man finde flere øvelser og man kan finde viden om immunforsvarsstyrkende fødeemner i fx .