Læser du digte, og vil du helbredes? Så hjælper Sternberg dig med disse skønne digte, som går helt ind i sproget, hvor han (måske) finder et værn mod verden.
Digte med et jeg i centrum, som søger (og lover) forløsning gennem ord. Enkelte digte er i imperativ og rummer gode råd for mere velvære, ofte i form af afkobling (fx fra internettet) eller løsrivelse fra noget: "sluk alt omkring dig // lig vågen om natten / og sørg for at tænke på noget". Andre digte rummer stemningsbilleder fra et kærlighedsforhold: "respekt / tolerance / mildhed // dine fingre i mit hår / mine fingre i dit hår // jeg spiser honning". Som oftest er det dog jeget, der taler om det i klassisk forstand Skønne og ubekymrede, fx at beruse sig i alkohol. Andre digte rummer overvejelser over det at digte: "jeg abonnerer på en poetik / der ankommer uden tøj på (...) i en tid med internet / og rindende vand i hanen // er dens bane gammel og simpel / som årerne i et egetræ". Lyt til digtene på https://soundcloud.com/sternbergs.
Skønne, men også tvetydige digte om selv-glemsel, mens verden brænder, som samlingens sidste digt er et eksempel på: "jeg vil have en sidste durum kebab / for at glemme // al den anstrengelse som findes / herude i mørket // bagefter vil jeg hjem og / danse gennem stuen // i bløde sløjfer med en Tom Collins i hånden (...)" Som læser bunder man digtene i et drag og siger tak for en godt mixet drink.
Det er vanskeligt at sammenligne Sternberg med andre forfatterskaber, men ofte nævnes Peter Laugesen eller Vagn Remme.