Forfatteren er en af "bagmændene" bag det nye holistiske verdensbillede, som der er kommet en del litteratur om det sidste års tid. I denne bog præsenteres vi for Bohms ideer frem mod en sammenhængende beskrivelse af et holistisk univers, hvor begrebet "indfoldet orden" skal forstås som et fænomen, hvor den observerede genstand (f.eks. en elektron) kun i visse positioner overhovedet kan måles og i øvrigt kun er til stede som en art struktur i universet. Dels inden for fysikken (Bohms fag), dels sproget, med forslag til en ny sprogstruktur, hvor der focuseres på verbet (illustrerer en proces) fremfor den traditionelle struktur i europæiske sprog, hvor facus er på substantivet (ting). Sidste afsnit er om vor bevidsthed i forhold til den indfoldede orden. Bogen er sprogligt og begrebsmæssigt på et højt niveau, hvor især afsnittene om fysik kræver en universitetsbaggrund (dvs. Deres ærede lektør havde svært ved at forstå det). Men det er et filosofisk hovedværk af en mand, der harværet stærkt medvirkende til at give den vestlige filosofi det største skub siden Einstein med sin relativitetsteori. Indholdsfortegnelse, indledning og tegnede diagrammer. Tillæg med matematisk argumentation for bogens indhold.