Games / computergames

Hello neighbor - hide & seek


Description


Adventurespil. Her kan du lege gemmeleg i surrealistiske omgivelser, mens du og din bror bearbejder tabet af jeres mor. Prequel til den tragiske historie i "Hello Neighbor", hvor du får svaret på, hvad skete der med naboens to børn og hans kone.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2018

By

By

Henrik Schou

d. 29. Nov. 2018

Find ud af hvilke hårrejsende begivenheder, der gik forud for handlingen i Hello neighbor. Hvad skete der med naboens to børn og hans kone og hvorfor blev naboen så besat af at holde sin kælder aflåst? For alle fra 14 år.

I det oprindelige spil fortælles det, at den uhyggelige nabo engang levede et idyllisk liv med to børn og en kone. Nu kan du opleve historiens dystre drejning. Hide & seek fortæller igennem en håndfuld meget forskellige og surrealistiske kapitler, hvilke uhyggelige begivenheder der ledte op til handlingen i det oprindelige spil. Spillet er, som sin forgænger, primært et 1. persons adventurespil, men denne gang med færre stealth- og horror-elementer. Grafikken er holdt i en stærkt fortegnet og simplistisk stil.

Som det oprindelige spil plages Hide & seek af tekniske problemer, grim simpel grafik og af en sværhedsgrad, der er forholdsvis høj. Spillet er meget nichepræget og det kan oprigtigt undre at Hello neighbor overhovedet fik en efterfølger, da det oprindelige spil var temmelig dårligt (og kun lavet takket være en Kickstarter-kampagne). Hide & seek retter nogle af forgængerens problemer, men langt fra alle. På engelsk. PEGI 12.

Spillet minder om Hello neighborLittle nightmares, men fungerer mere som et puzzle-orienteret adventurespil. Det kan sammenlignes med andre indie-stealth spil som Little nightmares (Playstation 4)Spillet minder om Hello neighbor, men fungerer mere som et puzzle-orienteret adventurespil. Det kan sammenlignes med andre indie-stealth spil som (Playstation 4).


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 3. Dec. 2018

Survival action-adventure. Prequel til den tragiske historie i Hello neighbor fra 2017. Her kan du lege surrealistisk gemmeleg, mens du og din bror bearbejder tabet af jeres mor. Fra 14 år.

I det oprindelige spil, Hello neighbor fra 2017, opklares historien om den uhyggelige nabo, som engang levede et helt normalt liv med to børn og en kone. I nærværende spil, Hide & seek, får du historien om de uhyggelige begivenheder, som ledte op til det oprindelige spil. Spillet foregår i datterens førstepersons view, og er genremæssigt et survival adventurespil. I spillets univers er det familiens to børn som leger gemmeleg, som i pigens fantasi foregår i surrealistiske omgivelser. Sproget er engelsk, men talen i spillet er blot symbolsk mumlen.

Spillets tematik og fortælleform er meget sympatisk. Dette er et spil som jeg utrolig gerne vil holde af. Det er bare pokkers svært - både at holde af og i det hele taget at spille. Spillet plages af tekniske udfordringer, dårlig styring og problemer med synsvinkel. Jeg syntes godt om den forskruede og stiliserede grafik, men ind i mellem spolerer den grafiske stil spilbarheden. Enkelte følelsesmæssige passager i historien fungerer rigtig godt, men derudover virker det hele noget uforløst. Sværhedsgraden, som kan magtes fra 14 år, sætter den nedre aldersgrænse. PEGI: 12 og ikon for vold.

Samme uhyggelige og surrealistiske stemning findes i platformspillet Little nightmares (Playstation 4).