Books / fiction for children / roman


Description


Børnene fra skolebladet deltager i en lokal atletikkonkurrence. Modstanderne vinder hele tiden. Mon de snyder? Det vil Ida, Emil og alle de andre finde ud af.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 2010

By

By

Vibeke Axelsen

d. 29. Mar. 2010

Bøgerne er beregnet til børn fra 10 år (4. kl). De er romaner, nr. 4 og 5 af i alt seks - der hører til dansksystemet Den sikre læsning, som er en del af et samlet læseindlæringsmateriale.

Fortællingerne er bygget op omkring en gruppe børn - tre søskendepar - fra 3.-6. klasse; karakterer fra de andre bøger i systemet. Sammen med gruppen er omdrejningspunktet det skoleblad, som børnene i fællesskab skriver og er meget optaget af. Hver bog indeholder en konflikt / et dilemma / noget kriminelt, der skal løses, og som børnene sørger for bliver løst. I Klap hesten! bliver politiet indblandet. I Helt ærligt! klarer børnene selv ærterne. Historierne foregår i et realistisk miljø, Østerby, og trods alt det uregelmæssige, der foregår, er der på intet tidspunkt neglebidende spænding. Tonen børnene imellem er - trods konflikter og jalousi - stort set hele vejen igennem ordentlig. Børnenes familier består af trygge miljøer, hvor forældrene har et aktivt og kreativt liv, og hos hvem børnene kan få hjælp og støtte om nødvendigt. Der er tekstunderstøttende illustrationer i farver på hver anden side. Der er 10 kapitler i hver bog, og i tekstens layout er der godt med luft, hvilket letter læsningen.

Der er fire børneromaner mere til samme målgruppe. Indholdsmæssigt kan de minde om bøgerne om Ludmilla, dog er de foreliggende lettere at læse.

At udgive læsebøger - med gennemgående personer og miljø - i romanform til et læsebogssystem er en god idé. Titlerne fænger.