Books / nonfiction

Helteliv : det pædagogiske bordrollespil


Description


Introduktion til bordrollespillet HelteLiv, der finder sted i den mytiske middelalderverden Lente, og om hvordan det kan anvendes som et pædagogisk værktøj i forhold til børn, unge og voksnes personlige udvikling.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. May 2020

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 27. May 2020

Bliv introduceret til den mytiske middelalderverden Lente i denne bog om bordrollespillet "Helteliv". Primært for fagpersoner i klubber, SFO'er og fx på bosteder, hvor spillets mix af regler, fortælling og pædagogik kan skabe en personlig udvikling for deltagerne. Men også til en hyggestund i familien.

Vi befinder os i en mytisk og magisk middelalderverden. Landet Lente "blev til ved rødderne af de to lysende livstræer Ask og Eg". Sådan er fortællingen i bogen, hvor Lente også karakteriseres således: "Lente er en verden fyldt med mystik, fantasi og fortællinger om venskab, mod og fjendskab." Spillet spilles i en gruppe på op til 7 personer, og fortællingen skabes i en rollebaseret dialog og med en spilleleder, som effektuerer reglerne. Hver deltager spiller en rolle i spillet, udstyres med en persons karakter og evner ved hjælp af kort, som kan printes på https://helteliv.dk/, hvor der også kan findes meget andet til brug for spillets flow. Bogen har afsnit som "Fortælling", "Lav en helt", "Lav et eventyr" og "Pæda-gogik". I sidstnævnte afsnit redegøres for bordrollespillets pædagogiske muligheder, og afsnittet har cases, som illustrerer, hvordan spillet er blevet brugt pædagogisk og praktisk. Vær opmærksom på, at der både findes gratis materiale og materiale, som kan tilkøbes, på nævnte hjemmeside. Jonas Begtrup Hansen har i flere år designet bordrollespil.

Spændende og velkonstrueret bordrollespil. Jeg har ikke haft mulighed for at printe kort ud og spille spillet, men bogen i sig selv er entusiastisk og inspirerende.

Et andet bordrollespil er fx Familie & ære.