Henrik Ibsens metode : den indre utvikling gjennom Ibsens dramatikk

Når man »bekender sig« til den angelsaksiske nykritik og dertil er norsk litterat med hang til Ibsen, er det naturligvis oplagt at anvende denne kritiske metode på mesterens forfatterskab. Er den væsentligste inspirationskilde tilmed Aage Henriksen - som også bliver behørigt takket i forordet -så er der absolut grund til at vente sig noget spændende. Og man bliver ikke skuffet! Jørgen Haugan har gennem en årrække været norsk lektor ved Københavns Universitet, og selv om hans fremragende afhandling står i stor gæld til Aage Henriksens Ibsen-forskning - vel især essayet om Henrik Ibsen som moralist (Kritik, 11, 1969), idet den dobbeltmotivering i replikkerne, som Aage Henriksen her analyserer, udgør baggrunden for Haugans afhandling - så er det dog et i høj grad selvstændigt arbejde, som rummer nogle af de grundigste og måske mest sammenhængende analyser af Kjærlighedens komedie, Kejser og galilæer, Gengangere, Rosmersholm, Bygmester Solness og Når vi døde vågner. Sammen med BjørnHemmers afhandling (Keiser eller galileer. Konfliktstrukturen i Henrik Ibsens dikt-ning 1850-1873. Oslo, 1970) hører Haugans bog til blandt de seneste årtiers væsentligste bidrag til Ibsen-tolkningen.

Read the full assessment