Music / soul

Here


Reviews (3)


Berlingske tidende

d. 7. Nov. 2016

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 7. Nov. 2016

"En personligt hyldest til hjembyen, New York, og alt det, hun er rundet af. Til byens kvinder og mænd og børn og musik og historie. Til gospel, ghetto og gud i himlen. Og nøj, hvor det klæder hende at hæve blikket væk fra kærlighedens skærmydsler, som ellers har fyldt så meget i hendes sangskrivning, siden hun bragede igennem med debutalbummet »Songs in A Minor« i 2001. For det er, som om det bredere udsyn samtidig har skærpet den yderst talentfulde Keys' kunstneriske fokus ... Især starten på albummet står rigtig stærk med sange som »The Gospel«, hvor en opildnet Keys rapper billeder fra livet på bunden frem over et mekanisk New Orleans-marchbeat og slavegospelkor. »Pawn It All« bugter sig som et moderniseret take på en gammel slaveblues, mens »She Don't Really Care_ 1 Luv« er smækkert jazzet neo-soul, der virkelig klæder Keys' ode til den sorte NYC-kvinde, hvis rødder i teksten forgrener sig til både det gamle Egypten, Somalia og Kingston".


Jyllands-posten

d. 13. Nov. 2016

By

By

Peter Schollert

d. 13. Nov. 2016

"På sit nye album lægger Alicia Keys bestemt ikke bånd på sin attitude. Man har vel aldrig før oplevet hende så eksplicit som sangerinde og sangskriver. På "The Gospel" nærmest brøler hun en lang og ambitiøs fortælling om skæbner på slingrekurs og håbefulde skikkelser, der med dårlige odds forsøger at lykkes i verden ... Hun gør som oftest brug af gospel, soul og hiphop, men på "Kill Your Mama" foretrækker hun en akustisk guitarstil, som bringer hende i retning af amerikansk folkemusik, og til sidst dyrker hun den fusion af caribisk og elektronisk musik, som Drake og Justin Bieber har opsøgt med stort held. Alicia Keys' godkendte forsøg hedder "In Common"".


Politiken

d. 12. Nov. 2016

By

By

Lucia Odoom

d. 12. Nov. 2016

"Et album, som er i samtale med det sorte USA og fortæller historier om dem, der også står på bunden og mærker, at jobs forsvinder, og kvarterer ligger øde hen ... Førstesinglen 'In Common' var elektronisk og nedbarberet og gav hende et helt nyt og interessant skær, men for det meste er vi i kirke på albummet, vi er i frelsen og socialrealismen med beretninger fra ghettoen. Alicia Keys er vågnet, men hendes musik følger ikke helt med protesterne i teksterne. Sangene fremstår lidt for pæne og ikke på samme snedige facon som på Solange Knowles' seneste album, hvor de stille kompositioner er ulven i fåreklæder med håndgranater i håret".