Herinde

Charlotte Strandgaards nye bog er en punktroman. Baseret på viden, research og båndoptagelser med unge mennesker har hun bygget den op omkring narkotikaproblemet. Ikke sådan at den agiterer for noget bestemt synspunkt på problemet, den fremlægger vidnesbyrd, en skæbne, stemninger, holdninger, koncentreret omkring en ung kvindelig narkoman og hendes vennekreds, oplevelser og omverden, først og fremmest moderen. Der er ingen tvivl om værkets kunstneriske kvaliteter, hvad der er nyt hos forfatterinden er at hun denne gang har været ude på at tegne et hjørne af virkeligheden, en holdning eller rettere: flere, gennem en skæbne, gennem personens eget udsagn. Det er lykkedes kolossalt godt, bogen har blandt sine kvaliteter en på kunstneriske kriterier opnået autencitet, som ryster. Foruden normal anskaffelse er den helt oplagt på ungdomshylden. Den argumenterer ikke og virker derved stærkere end mange frelste velvillige advarselsbøger.

Read the full assessment