Books / nonfiction

Herman Bangs erotiske testamente (multiple languages)


Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Kent Skov

2007

Bogen henvender sig med sit valg af emne og form som faglig artikel til et forholdsvis snævert publikum. Målgruppen er derfor udover inkarnerede HB-fans primært interesserede i homoseksualitetens (kultur-)historie. Det er ikke en egentlig lægevidenskabelig tekst, selv om Bang udgav den i et lægetidsskrift. Også interessant i et psykologisk/mentalhistorisk perspektiv.

Udgivelsen indeholder primært en genudgivelse af Bangs "videnskabeligt" essayagtige artikel "Mine Tanker om det sexuelle Problem" om homoseksualitetens væsen, som Bang skrev i 1909 og fik udgivet i et tysk medicinsk tidsskrift i 1922. Derudover er teksten både gengivet på tysk og i faksimile af den trykte danske tidsskriftartikel, og der er en introduktion med ledsagende kronologi, der gør rede for artiklens tilblivelse og giver overblik over Bangs og andre danske forfatteres situation som homoseksuelle og deres kritikeres reaktion på dem.

Blandt gen- og nyudgivelser her i Bang-året er der kun få og sporadiske beskrivelser af Bangs homoseksualitet. Genudgivelsen her af Bangs eneste og oprindeligt på tysk skrevne og publicerede tekst med indledning af Kaj Erik Nielsen, er derfor det eneste egentlige vidnesbyrd fra hans egen hånd om emnet. Artiklen blev oversat og publiceret på dansk for første gang i tidsskriftet K.T. Smart i 1927 og har desuden i en anden oversættelse været udgivet i bogen Erotisk antologi fra 1957.

En genudgivelse af HBs egen faglige artikel om homoseksualitet, der primært henvender sig til et ret snævert fagligt publikum.


Berlingske tidende

d. 29. Sep. 2007

By

By

Claes Kastholm Hansen

d. 29. Sep. 2007