Books / nonfiction / kogebøger

Hermans aftensmad : en kogebog med anekdoter om personalemad


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2013

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 14. Feb. 2013

Det er en bog, som kan bruges af alle, der elsker at lave god mad på en overkommelig måde, og som godt kan lide at kigge de store kokke over skulderen.

Jeg tror mange kokke er blevet spurgt om, hvad de spiser, når de selv skal lave mad, og det får vi svar på her. I alt fald, hvad kokken Thomas Herman er blevet præsenteret for eller selv har lavet til sit personale i de mange forskellige restauranter, han har arbejdet i. Mange vil kende stjernekokken Thomas Herman fra TV3, fra hans tid som kok på bl.a. Falsled Kro, Nimb og Herman. Thomas Herman har for en tid sagt farvel til job som stjernekok, og måske derfor har han så haft tid til at lave det, han selv kalder en brugbar, ærlig og håndgribelig kogebog, som ikke hylder et bestemt koncept som fx raw food, nordisk mad eller stenalderkost, men "bare" består af mad, der er hurtigt og nemt at lave og frem for alt velsmagende. Mange af opskrifterne er krydret med små historier om, hvor han har fået maden serveret. Og hvad er det så, stjernekokken har spist eller lavet til sit personale? Det er stegt flæsk, koteletter i fad anno 1980, høns i frikassé, verdens bedste citronfromage, det kalder han den selv, osv. Alle retter er lavet af ingredienser, som for de flestes vedkommende er nemme at anskaffe, og opskrifterne er nemme at følge.

Der er mange kogebøger som denne med god, gedigen mad, som kan laves af de fleste.

Thomas Hermans kogebog er en hyldest til det gode, gedigne køkken, og det er en kogebog, som kan bruges af rigtig mange.


Politiken

d. 3. Mar. 2013

By

By

Kjeld Koplev

d. 3. Mar. 2013