Books / fiction / roman

Herskerne


Description


Science fiction. Avanceret teknologi har skabt en utopisk fremtid. I universitetsbyen møder evighedsstudenten Esau den anderledes og smukke Vega og de bliver kærester. En skæbnesvanger aften afsløres det at Vega ikke er menneske, men skabt af videnskabsmænd på øen Cap Sheba.

Reviews (9)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2013

By

By

Frederik Nielsen

d. 26. Nov. 2013

Genudgivelse af førsteudgaven af danske Niels E. Nielsens science fiction roman fra 1970. Henvender sig til læsere af den ældre science fiction og er egnet til skoleopgaver.

Forfatteren har præget dansk science fiction gennem flere årtier og har bidraget med næsten 30 romaner og endnu flere noveller. I fremtiden har avanceret teknologi løst flere af verdens store problemer, og menneskene har mere fritid og frihed. Den anderledes Vega og evighedsstudenten Esau har været sammen det meste af sommeren. Esau har i 10 år studeret Byrons metaforer i universitetsbyen San Ysabel, men mødet med Vega forandrer alt. Til at begynde med er Vega et frisk pust og spændende men også meget tilbageholdende og sky. Esaus naivitet får dem i problemer en aften på den aflukkede havn, og det kulminerer i en frygtelig opdagelse. Vega er ikke et menneske men en saran skabt af videnskabsmænd på øen Cap Sheba. På trods af Esaus modvilje flygter de sammen, og Esau opdager hurtigt, at han stadig nærer følelser for Vega, men er verden parat til at se fortiden i øjnene, anerkende saranerne og hvad gør et menneske til et menneske?.

Frygten for verdenssamfundets udvikling, der opstod i kølvandet på tresserne optog forfatteren meget og emner som atomkrig, miljøet, den nye teknologi og overbefolkning går igen i flere af hans historier. Herskerne har flere ligheder med Fagre nye verden af Aldous Huxley, Doktor Moreaus ø af H.G. Wells og en forfatter som Isaac Asimov.

En af forfatterens klassikere og stadig relevant.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Jørgen Hamre

d. 19. Dec. 2018

Niels E. Nielsen tror stadig på, at det i fremtidens fagre ny verden vil være muligt at gøre oprør mod en bestemt periodes og en bestemt lokalitets konvention, establishment m.m. Derved bliver hans fremtidsromaner mere eller mindre nærværende. I lykkebyen, trivselssamfundet San Ysabel forelsker byron-specialisten Esau More sig i saraner-kvinden Vega fra Cap Sheba, de gemtes og glemtes ø, der huser fostre, misfostre og vanskabninger fra atomkriges, datamaskiners og elektronhjerners skabelsesforsøg. Fra vellyst- og velfærdssamfundet trækker Vega, der er meget kvindelig og næsten menneskelig, Esau More med til Cap Sheba, hvor han konfronteres med de levende afdøde. I fællesskab mobiliserer Vega og Esau Cap Shebas mærkværdige indbyggere til invasion af »Den blå månes dal« med det formål at få dalen til at acceptere de udstødte. Det er god underholdningslitteratur, og det er nok Niels E. Nielsens hidtil mest ambitiøse forsøg på at skrive klassisk science-fiction på dansk. Desværretillader pladsen ikke de kritiske bemærkninger, man har lyst til - kort: Denne sidste roman er bedre end de foregående. Men der soppes lidt for meget i sumpene - og Esau-Vega-konstellationen virker en anelse for overspændt. Hans valg af navne er nu og da så udspekuleret, at navnevalgene kommer til at virke banale - og det er synd, når der ellers er tilløb til en »klassiker«.


Himmelskibet

Nr. 39 (2014)

By

By

Bjarne Sinkjær

Nr. 39 (2014)


Proxima

Nr. 99/100 (2014)

By

By

Flemming R. P. Rasch

Nr. 99/100 (2014)


Politiken

d. 7. Nov. 1970

By

By

Bent Mohn

d. 7. Nov. 1970


Jyllands-posten

d. 15. Oct. 1970

By

By

Flemming Chr. Nielsen

d. 15. Oct. 1970


Berlingske tidende

d. 7. Nov. 1970

By

By

Jørgen Budtz-Jørgensen

d. 7. Nov. 1970


Holstebro dagblad

d. 17. Mar. 1979

By

By

es

d. 17. Mar. 1979


Sjællands tidende

d. 10. Apr. 1979

By

By

es

d. 10. Apr. 1979