Books / nonfiction / biografier

Heydrich : Det tredje Riges bøddel


Description


Om arkitekten bag Hitlers vision om et Europa uden jøder, Reinhard Heydrich (1904-1942), der var med til at opbygge nazisternes sikkerhedstjeneste, oprette indsatsgrupper som udførte massemord i Østeuropa indtil en skæbnesvanger køretur i Prag i juni 1942 satte en stopper for karrieren.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2010

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 27. Aug. 2010

For læsere med interesse for nazitidens koryfæer.

Reinhard Heydrich var Heinrich Himmlers effektive højre hånd og arkitekt bag nazisternes sikkerhedstjeneste, Gestapo, Einsatzgrupperne bag massemyrderierne i Østeuropa og leder af Wannsee-konferencen januar 1942, hvor Holocaust blev fastlagt. Men Heydrich var også en hengiven far og ægtefælle, en alsidig idrætsmand og en habil violinist. Derudover var han den ideelle arier, høj, blond, skarpskåret, intelligent og frygtløs til det dumdristige, hvilket også endte med at koste ham livet. Efter attentatet i 1942 drog mange topnazister alligevel et lettelsens suk, for den mistroiske, kyniske og kompleksfyldte Heydrich havde noget på alle - efter sigende endog selveste Hitler. Ved sin død fungerende han som rigsprotektor i Böhmen-Mähren (Tjekkiet), et job han håndterede med hård hånd men også med succes efter pisk og gulerodsmetoden. Men hans totalt hensynsløse ambitioner indebar yderligere avancement helt til tops. Denne spændende og letlæste bog formidler med udmærket faglighed hans historie, hvilket menneske han var og egenskaberne, der satte ham i stand til at nå toppen. En stor del handler om hans virke i Prag, attentatet, dets baggrund og de rædselsfulde repressalier.

Heydrich - ondskabens ansigt, 2009, har som eneste anden biografi mere journalistens end historikerens tilgang.

En Heydrich biografi der forener historikerens faglighed med en letlæselig formidling og således vil være aktuel for en bred kreds af periodeinteresserede.


Weekendavisen

d. 19. Nov. 2010

By

By

Adam Holm

d. 19. Nov. 2010


Kristeligt dagblad

d. 8. Sep. 2010

By

By

Aage Trommer

d. 8. Sep. 2010


Militærhistorie

2011, nr. 4

By

By

Claus B. Christensen

2011, nr. 4