Himlen åbner sig : digte

Titeldigtet i Stig Dalagers digtsamling handler om hvordan ting, hænder og ansigter pludselig åbner sig og krænger den hårde, utilnærmelige skal af. Som et mantra gentages rytmisk ordene "åbner sig" og danner dermed et lysende modbillede til den oplevelse af indespærring, melankoli og tab som er samlingens gennemgående tema. Teksterne – der for de flestes vedkommende er uden titel – har notatets eller dagbogens hastigt nedfældede karakter: punktoplevelser af livet i storbyen, hvor en sansning eller et synsindtryk fastholdes skarpt og uformidlet, drømmeagtige forløb i gråzonen mellem søvn og vågen, eller portrætter tilegnet kunstnerkolleger, både nulevende og døde. Som andre steder i forfatterskabet tematiseres forholdet mellem glemselen – her især i forholdet til den personlige (livs)historie – og erindringen, eftertanken som forsøger at afdække mønstre og sammenhænge. I forhold til den forrige digtsamling Og du skal vågne igen, (1996), forekommer denne mindre struktureret og gennemkomponeret. SD's digte går ikke til yderligheder, forstået på den måde at de eksperimenterer med udtrykket for at aftvinge stoffet nye muligheder. Til gengæld giver de ikke køb når det drejer sig om at fastholde poesiens etiske og moralske dimension.

Read the full assessment