Books / fiction / noveller

Himmelhotellerne : noveller


Description


Ni noveller, der spænder vidt. Skævt, underfundigt og overraskende fortælles om eksistentielle problemstillinger i forhold til liv, død, samfund og eksistens.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2009

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 23. Mar. 2009

Til læsere af ny dansk litteratur og vækstlaget af unge forfattere.

Ni noveller, som afsøger menneskers grænser, både til livet og samfundet omkring os, ind i os selv i sindets krinkelkroge og i forhold til eksistentielle spørgsmål. Det er store temaer at tumle med, men forfatteren slipper godt fra det på grund af sit vellykkede greb om genren, som jeg bedst kan beskrive som psykologisk surrealisme med kritisk udkig til samfund og livsvilkår. Læg dertil en humor, som er både sort og skæv på en tilpas underspillet måde. Og så bærer fortællingerne præg af, at der er arbejdet rigtig meget med sproget. Undertiden så meget, at det giver et lidt snørklet præg - men det passer egentlig godt til stil og fortællerytme. Novellerne spænder indholdsmæssigt vidt: Der er science fiction-præg i "Stendrømme" om en kvinde, som lever i en smogfyldt verdensmetropol og beslutter at realisere sin drøm om at komme ud af storbyen hinsides de høje huse til udsyn og lys. Der er det surreelle psykologiske mørke i "Bjerget", hvor en mand forsøger at holde Intetheden borte ved at bygge et bjerg i parcelhusets baghave. Og barsk nutid i "Online", hvor sammenbruddet genereres af, at vi er "på" hele tiden.

Forfatteren skriver også under navnet Brian Storm. Han har tidligere fået udgivet digtsamlingen Barberbladshologrammer, 2008, samt prosafortællinger i en antologi og et litterært tidsskrift.

Velskrevne surrealistiske noveller, som udfordrer læseren med spørgsmål til liv, død, samfund og eksistens.


Proxima

Nr. 89 (2009)

By

By

Carl-Eddy Skovgaard

Nr. 89 (2009)