Himmelsengen

Jytte Borberg skrev i 1996 romanen Verdens ende, som hun fik kritikerprisen for, og at hun stadig kan skrive en fængslende, dybsindig og samtidig underholdende roman, viser hun her i sin nyeste. Jeg-fortælleren, en kvinde, fortæller sin historie til sin utrætteligt, tålmodigt lyttende opdigtede ven, og fortællingen starter den dag, hun har købt en himmelseng, en kæmpestor seng med baldakin og spejle i loftet, en seng som der knapt er plads til i den lille lejlighed. Hun håber, at den vil bringe elskov og drømme. Hun fortæller om sine 2 nu voksne børn, om deres problemer med kærligheden og deres uopfyldte drømme, om sin forhenværende kæreste, guldsmeden, og så om Billy, som hun tilfældigt møder en morgen. Langsomt opstår der et kærlighedsforhold mellem dem, og hun gør alt for ikke at "være for meget". Hun fornemmer at noget ikke er som det skal være, og det viser sig da også, at han er alvorligt syg. Temaerne her er mange: kærligheden, fortielserne, hemmelighederne og tabuerne i et forhold, angsten for at miste og angsten, som gør, at det kan være svært at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Read the full assessment