Hinduismen

Omkring århundredeskiftet var det en udbredt opfattelse, at hinduismen var en døende religion i Indien. Spådommene slog fejl, knap 83 pct. af befolkningen, eller godt en syvendedel af verdenssamlede befolkning, er i dag hinduer. Arild Hvidtfeldts andet bind om Indiens religioner (bind 1 omhandlede buddhismen) afdækker hinduismens brogede udviklingshistorie trin for trin, fraforhistorisk tid op til omkring 1800-tallet. Nyere reformbevægelser, Ramakrisna-missionen, Gandhi m.fl., er ikke medtaget. Grundlaget er først og fremmest de religiøse skrifter, der gennemgåsindholdsmæssigt og diskuteres i lyset af de senere års forskning, men også kunst og arkitektur er taget med til beskrivelsen, der i øvrigt er nøje kædet sammen med de almindelige historiske ogpolitiske rørelser. Overblikket og detaljerigdommen er imponerende, skulle jeg nævne et enkelt »men«, så er det forfatterens lærde distance: den får os til at betragte snarere end at oplevehinduismen. Fremstillingen bliver i passagertemmelig udvendig, enkelte steder rent ironiserende. Vil man opleve hinduismen indefra, så er det stadig Vilhelm Grønbechs: Mystikere i Europa og Indien(1925), man må have fat på. Af mindre og introducerende værker om hinduismen kan nævnes Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid (1975) og Thorkild Græsholt: Hinduisme (1977).

Read the full assessment