Historien om Asta : hvor går man hen hvis der ingen vej er ud af verden?

Skæbnefortælling om islandske Asta, der bliver født som kærlighedsbarn, men tidligt rammes af kærlighedens bagside. Med en fragmentarisk og stemningsfuld skildring af Asta og forældrenes kaotiske liv og livsfilosofiske betragtninger er det en roman for læsere af nordisk litteratur, der gerne vil udfordres.

Asta fødes i 1950'erne i Reykjavik som af barn af den guddommeligt smukke Helga og den ti år ældre Sigvaldi. Helga er besat af erotik og forlader familien, og Asta vokser op hos en plejemor. Historien fortælles gennem en alvidende fortæller, breve fra den ældre Asta til en mistet kæreste, og gennem Sigvaldi der ligger på et fortov og tænker tilbage på sit liv efter at være faldet ned af en stige.

En stærk og medrivende bog om livsvilkår og det komplicerede liv i spændingsfeltet mellem lys og mørke. Der er ikke langt fra kærlighed til had og heller ikke mellem liv og død. Stemninger og følelser sætter sig hos læseren i kraft af det flotte sanselige sprog.

Romanen er skrevet i samme patosfyldte og poetiske stil som Fisk har ingen fødderNogenlunde på størrelse med universetUlvenFisk har ingen fødder og Nogenlunde på størrelse med universet. Den har også samme opbygning og fantastiske naturbeskrivelser, men med endnu mere spring i tid. Jon Kalman har sin helt egen stil, men Katrine Marie Guldager har lidt den samme magi og alvidende fortæller i Ulven, der indleder hendes familiekrønike Romanen er skrevet i samme patosfyldte og poetiske stil som Fisk har ingen fødder og . Den har også samme opbygning og fantastiske naturbeskrivelser, men med endnu mere spring i tid. Jon Kalman har sin helt egen stil, men Katrine Marie Guldager har lidt den samme magi og alvidende fortæller i Ulven, der indleder hendes familiekrønike Fisk har ingen fødderRomanen er skrevet i samme patosfyldte og poetiske stil som Fisk har ingen fødder og Nogenlunde på størrelse med universet. Den har også samme opbygning og fantastiske naturbeskrivelser, men med endnu mere spring i tid. Jon Kalman har sin helt egen stil, men Katrine Marie Guldager har lidt den samme magi og alvidende fortæller i , der indleder hendes familiekrønike Fisk har ingen fødderRomanen er skrevet i samme patosfyldte og poetiske stil som og Nogenlunde på størrelse med universet. Den har også samme opbygning og fantastiske naturbeskrivelser, men med endnu mere spring i tid. Jon Kalman har sin helt egen stil, men Katrine Marie Guldager har lidt den samme magi og alvidende fortæller i Ulven, der indleder hendes familiekrønike .

Read the full assessment

Historien om Asta er en storslået episk fortælling om lys og mørke, kærlighed, drifter og arv. Nogle bøger følges man med i mere end én forstand. De vandrer ved siden af én og indeni én, imens man læ...

Read review