Books / fiction for children / young adult

Historien om en dreng


Description


Thobias går i 3.g. og føler sig tynget af, at han ikke ved, hvad han vil med sit liv. Han møder David til live-rollespil, og et helt særligt forhold udvikler sig mellem de to.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Mar. 2017

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 8. Mar. 2017

Thobias forelsker sig i David og det forvirrer ham; han har tidligere haft pigekærester. En rigtig kærlighedshistorie, som alle kan spejle sig i, uanset køn og seksualitet. Fra 13 år.

Thobias går i 3.g., han er kæreste med Julie og har en håndfuld gode venner, der alle lader til vide, hvad de vil efter gymnasiet. Thobias ved ikke, hvad han vil, det eneste han er rigtig god til, er at spille computerspil og programmere. En dag møder han David til live-rollespil. Sammen med David føler Thobias, han kan være sig selv. Thobias forelsker sig i David, og det forvirrer ham; han har ellers kun haft pigekærester. Og hvad betyder forelskelsen for hans selvopfattelse, og den måde hans omgangskreds ser ham på?.

Bogen starter lidt klodset, men snart bliver man fanget af historien. Det er nemt at leve sig ind i Thobias' tanker og følelser, og den forvirring, han føler, da han bliver forelsket i David. For han er da ikke til mænd? Beskrivelsen af de forskellige miljøer de færdes i, fx rollespilsmiljøet, er ramt rigtig godt. Bogen er nummer to i en tematisk trilogi om køn og seksualitet. Hovedpersonerne fra den første bog, Mere end veninder, er bipersoner i denne bog.

Jeg kan ikke komme på andre bøger for unge, der behandler biseksualitet på en så nænsom måde, og slet ikke i et helt almindeligt dansk ungdomsmiljø. Græshoppejunglen af Andrew Smith er en dystopi, men her er hovedpersonen også forvirret over at være tiltrukket af begge køn.