Books / fiction for children

Historien om Hardy


Description


Billedbog. Drengen Jakob bor alene med sine forældre, der drikker og skændes meget. En dag står drengen Hardy med guldkappen ude på hans altan og vil ind. Det ændrer en hel del ved Jakobs liv.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2017

By

By

Marianne Agger

d. 13. Oct. 2017

En barsk historie om et barn af alkoholikere, der heldigvis møder den specielle dreng, Hardy med guldkappen. Fin og rørende billedbog for børn fra ca. 5 år i samtale med en voksen.

Drengen Jakob bor alene med sine alkoholiske forældre, der skændes meget og ikke giver Jakob opmærksomhed. En dag står drengen Hardy ude på altanen og vil ind. Hardy er ret speciel. Han har rødt hår, fregner og en flot guldkappe på. Han er stærk, beskidt, frygtløs, modig og ikke mindst usynlig for andre. Hardy er lidt på vagt overfor nabodrengen, Mingus, der begynder at henvende sig til Jakob. Mingus vil være Jakobs ven, og da det sker, forsvinder Hardy. Eller måske bliver han en del af Jakob, der ender med at have guldkappen på? Eike Neerlin har fx tidligere skrevet billedbogen Historien om Ib Madsen, der også fortæller om et forsømt barn.

På trods af tegningernes til tider hårde fortælling om Jakobs ensomhed og forældrenes misbrug og svigt, er det en bog om håb og medmenneskelighed fortalt på en tankevækkende måde. Tekst og tegninger fortæller hver deres historie, og uden billedsiden ville fortællingen være en helt anden. Bay Alexandersens tegninger er fantastiske, og man ikke er i tvivl om, hvordan det er at være Jakob. Teksten er fin og præcis.

En anden bog, i samme kaliber og med samme problematik, er fx Kære mor og far. Her kæmper et barn også for sin overlevelse i en alkoholiseret familie.


Politiken

d. 9. Jan. 2018

By

By

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 9. Jan. 2018