Books / nonfiction for children / bibelhistorier

Historien om Moses


Description


Gengivelse af en række kunstværker inspireret af Moses' liv og jødernes flugt fra Egypten.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 2010

By

By

Hans-Christian Uth

d. 3. Sep. 2010

Rigt illustreret fagbog i leksivisuel stil og i stort format. Bogen kan anvendes som samtalebog for børn fra 10-13 år eller som undervisningsmateriale på skolens 4.-6. klassetrin samt i konfirmandundervisning.

Efter et introduktionsopslag om israelitterne og profeten giver bogen på 12 opslag historien om Moses. Det gøres med udgangspunkt i gengivelse af et middelalder- eller renæssancemaleri, som får lov at fylde cirka det halve af hvert opslag. Maleriernes detaljerigdom kommer således til deres ret, og en billedtekst påpeger hver gang centrale elementer i maleriet. På et enkelt opslag er der byttet om på billedteksterne. De gengivne malerier er næsten alle af store mestre som Botticelli, Rafael, Tintoretti, Michelangelo m.fl. Herudover består hvert opslag af ganske kortfattede indlednings- og brødtekster, et bibelcitat samt mindre supplerende illustrationer med tilhørende billedtekster. Bogen afsluttes med en oversigt over historien om Moses, en side med kunstnerbiografier samt et stikordsregister. På forlagsseriens hjemmeside: www.kunstogkristendom.dk findes forslag og opgaver, som kan anvendes i forbindelse med undervisning.

Det er den fjerde titel i forlagsserien Kunst & kristendom. For samme aldersgruppe findes Moses og jødedommen, 2002, og for yngre billedbogslæsere: Moses i sivkurven, 2005.

Et smukt værk, som kan være en øjenåbner i forhold til kunsthistorien og til en helt central skikkelse i Det gamle Testamente.



Information and editions