Books / fiction / roman

Historiens historie : roman om Berlin


Description


Margaret er en ung amerikaner, som bor i Berlin. En dag i 2003 vågner hun op med hul i hukommelsen. Det fører til en mareridtsagtig rejse gennem hendes tabte erindring, men også i det historiske hukommelsestab og de kulturelle fortællinger, som skal afbøde skyldfølelsen over nazismens forbrydelser.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 2. May 2012

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 2. May 2012

Berlin-roman, som er for læsere med interesse for tysk historie og for eksperimenterende litteratur.

Ida Hattemer-Higgins debuterer med denne roman, som fortæller om Margaret, en ung amerikansk kvinde, som studerer i Berlin og lever af historiske rundvisninger. Margaret kommer til sig selv en dag i 2003 med et hul i hukommelsen på et halvt år. Romanen bliver herfra en rejse i hendes egen erindring og i de sorte pletter i den tyske historiske hukommelse omkring nazismen. Det er en farlig rejse: Byen bliver transformeret til kød, og Margaret forfølges af Magda Goebbels i skikkelse af en rovfugl. I en blanding af virkelighed og hallucinationer får Margaret stykket de to historier sammen, både sin egen og Tysklands. Samtidig bliver det en "historiens historie", nemlig om de historier, vi danner (både individuelt og kulturelt) for at kunne leve med vores skyld over handlinger og svigt, som har haft konsekvenser for andre menneskers liv. Romanen er godt tænkt, og emnet er interessant. Udførelsen er ambitiøs: Sproget er præget af voldsomme metaforer og lange, slyngede, meget ordrige sætninger. Indholdsmæssigt er romanen krævende med spring i tid og mange sidehandlinger, befolket med mærkværdige skikkelser og episoder.

Romanen er svær at sætte i bås, den minder om de tidlige modernister med sin slyngede, voluminøse stil og surreelle, mareridtsagtige stemninger.

Ambitiøs roman om tysk historisk hukommelse og om de fortællinger, vi producerer som forklaring. For trænede læsere.


Politiken

d. 16. May 2012

By

By

Kim Skotte

d. 16. May 2012


Weekendavisen

d. 14. Sep. 2012

By

By

Heidi Laura

d. 14. Sep. 2012