Historier på vej

En samling små, rappe historier og erindringsglimt i billedbogsudstyr fra forfatterens barndom, ungdom og voksenliv. Det er små og store mest muntre episoder fra et farverigt liv fortalt med glimt i øjet og fyldt med præcise iagttagelser fra barndommens familieliv og brogede oplevelser fra kreative miljøer som f.eks. musecirkus, tivoli og teater samt diverse spektakulære hobbyer. Forf. fortæller uhøjtideligt og letløbende små underholdende anekdoter om en rastløs sjæl med stor appetit på livet og de udfordringer, der byder sig. Hver historie er omhyggeligt ill. i en munter, primitiv streg med glade, mættede farver som dekorativt og levende understreger den lyse, lette tone i bogen. I form og indhold henvender den sig bredt til både børn og voksne og risikerer dermed at sætte sig mellem to berømte stole. Det er imidlertid også en styrke, som gør den til en fin voksen-barn oplæsningsbog med plads og inspiration til snak om at være barn og ung i en ikke så fjern fortid. En smukt udstyret og særegen lille erindringsbog, hævet over det private i kraft af et underholdende stof, festlige ill. og en velskrivende, letløbende pen. Formidl. fra ca. 6 år og op. Julie Kyhl har tidl. bl.a. ill. billedbogen Vildmand (1993).

Read the full assessment

Bogen ser ud som en temmelig traditionel billedbog med en tekstblok på v-siderne og billeder på h-siderne. Men dens egentligt meget sympatiske anliggende, som læseren til allersidst opfordres til at eftergøre, er at samle på gode og glade glimt fra et omskifteligt liv til egen opmuntring på grå nedtursdage. Det gør den nok mere til kvinde- end til børnelitteratur. Ganske vist starter den fra fortællerens fødsel og skildrer mange barndomsoplevelser, men hovedvægten er ungpige- og voksenlivets hændelser, som afspejler et virksomt liv i grænseområdet mellem kunst og gøgl. Hvert erindringsglimt er en afsluttet historie i en tæt, centreret blok. Den er roligt og lidt omstændeligt fortalt i et klichepræget rutinesprog, nærmest undrende konstaterende. Den kan læses op fra omkring indskolingen, men dens lidt private præg af mormor-fortæller-om-gamle-dage ændres ikke af, at mormor her nok ikke er så gammel og fortiden ikke så langt borte. Over for hver tekst er et farvebillede i en ganske sød og charmerende naivistisk pernittengrynet tegnestil med en spinkel og ubehjælpsom streg med meget omhyggelige detaljer og en sart, flad farvelægning, der øger indtrykket af noget hjemmelavet og håndgjort husflid.

Read the full assessment