Books / fiction for children / billedbøger

Historietyven


Description


Olivia elsker bøger! En dag taber hun en bog, som en kæmpestor blæksprutte finder. Det bliver starten på et eventyr, et venskab og en fælles kærlighed til bøgernes magiske verden. For 3-6-årige.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 2021

By

By

Marianne Agger

d. 27. Jan. 2021

Olivia elsker bøger! En dag taber hun en bog, som en kæmpestor blæksprutte finder. Det bliver starten på et eventyr, et venskab og en fælles kærlighed til bøgernes magiske verden. For 3-6-årige.

Olivia elsker at læse bøger. På sin rotur på vej ind til biblioteket på fastlandet taber hun en bog. Bogen falder dybt ned i havet og rammer en kæmpestor blæksprutte, der undrer sig over, hvad en bog er for noget. Blæksprutten kan ikke regne ud, hvad man skal med en bog, så den følger efter Olivia for at finde ud af det. Blæksprutten studerer menneskene og kan se, at de behandler bøger som små skatte, så den beslutter sig for at stjæle bøger fra alle øboerne. Det sætter Olivia en stopper for ved at bruge de ting, hun har lært i bøgerne, til at finde blæksprutten. Det hele ender med, at blæksprutten opdager, hvordan bøger skal bruges og hvilken værdi, de har. Faktisk bliver blæksprutten den bedste historiefortæller nogensinde. Dette er Graham Carters første bog på dansk.

Et blik på den iøjnefaldende forside er nok til, at man får fornemmelsen af, at man får en skøn oplevelse med denne smukke, spændende og hjertevarme bog. Det er en sød historie om en lidt genert pige, der viser kræfter, når det gælder, og som bruger den viden, hun har fået gennem bøger. Teksten er fin, men det er de søde, sjove og flotte tegninger, der virkelig imponerer.

Det vildeste bogmonster handler også om et monster, der lærer at elske bøger.