Books / fiction / roman

Hjælperen


Description


En seriemorder er løs i New Yorks gader. Det er op til Callum Doyle, der er efterforsker i NYPD, at forsøge at stoppe morderen, der muligvis har en personlig relation til Doyle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Nov. 2019

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 1. Nov. 2019

I et antikvariat i New York myrdes en kvinde brutalt. Det bliver starten på en kæde af mord. Kan politimanden Callum Doyle finde forbindelsen mellem ofrene og dermed måske stoppe seriemorderen? Til thriller/krimi-læserne, og mere specifikt seriemorder-thriller-læserne.

Vi er i New York. En ung kvindes myrdes, ganske brutalt og blodigt, i et lille antikvariat. Callum Doyle, der er efterforsker i NYPD, bliver personligt inddraget i sagen da morderen tager kontakt til Doyle! Morderen, der siger at han "bare vil hjælpe", giver Doyle spor i forhold til de næste ofrer, men kræver samtidig, at Doyle ikke fortæller det til nogen. Snart dør der flere mennesker og Doyle er under et enormt pres: skal han sige noget til sine overordnede eller forsøge at løse sagen på egen hånd?.

Som det var tilfældet med den første bog i serien, Paria, så er der tale om en klassisk seriemorder-thriller. Hårdtslående, brutal og med en herlig hovedperson som gør at klicheerne glider ned uden problemer. Først til sidst, de sidste 20 sider, da der præsenteres endnu en twist, mister fortællingen troværdigheden men det ændrer ikke ved, at "Hjælperen" er en ganske forrygende og underholdende pageturner.

Man finder den samme maskuline råhed, både i forhold til sprog og plot, hos forfattere som Harlan Coben, Michael Connelly, Lee Child og Dennis Lehane.