Books / fiction for children / billedbøger

Hjem, kære hjem


Description


Lille Fugl elsker sit hjem, men pludselig begynder dagene at blive koldere, og Fugls familie gør klar til at flyve sydpå, men Fugl vil ikke forlade sine ting. Skøn billedbog til børn fra 3 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Oct. 2022

By

By

Henriette Olesen

d. 7. Oct. 2022

Lille Fugl elsker sit hjem, men pludselig begynder dagene at blive koldere, og Fugls familie gør klar til at flyve sydpå, men Fugl vil ikke forlade sine ting. Skøn billedbog til børn fra 3 år.

Lille Fugl har mange fine ting i sit hjem, og han elsker det. Men da dagene begynder at blive koldere, gør alle fuglene sig klar til at flyve sydpå. Lille Fugl har ikke lyst til at forlade sit hjem og alle sine ting, men så får han en idé. Han pakker tingene godt ned og tager dem med. Da flyveturen begynder, kan Lille Fugl godt mærke, at det bliver for tungt. Han må skille sig af med nogle af tingene, og for at kunne følge med de andre fugle, må han skille sig af med endnu flere ting. Da Lille Fugl kommer frem, har han ikke flere ting med. Han savner sine ting, men langsomt finder han nye ting, og så begynder det at føles som hjem.

En vidunderlig historie om at finde sit hjem flere steder og at høre til. Illustrationerne er smukke og farverige, hvilket er med til at bære historien frem. Bogen kan også bruges som udgangspunkt for en samtale om at bo flere steder.

En anden bog om fugle er Fugl.