Romantisk og sjov roman om at være 38 år og opdage at ens kæreste er gift med en anden. Emily vil gøre hvad som helst for at undgå at skulle tage alene hjem til årets familiejul. For alle kvinder, der kan lide en underholdende og bramfri julefortælling.
Skotske Emily er skolelærer i London og deler lejlighed med to andre. Emilys store og skøre familie bor heldigvis helt i Skotland, men hendes mor ringer dagligt og spørger, om ikke snart Emiliy har fundet sig en mand? Robert er alt, hvad Emily har drømt om. Han har penge nok, et vigtigt arbejde og fine manerer. Nu, hvor de har datet i 8 måneder, må tiden være kommet til at præsentere ham for hele familien under julens festligheder. Men så er det bare lige, at Robert viser sig både at være gift og have børn. Med en anden! Emily nægter at indrømme sit store nederlag og betaler i stedet sin møgirriterende nabo, Evan, for at tage med hjem til jul. Han skal bare lige lade være med at være så lækker, huske at adlyde navnet Robert og så er han også alt for ung.
Hjertevarm, skøn og befriende historie fyldt med skøre personligheder og sjove situationer - og ikke mindst en (rimelig) realistisk afslutning. Forsiden signalerer sødsuppe, men det er denne roman langt fra. Joanna Bolouri er ikke tidligere udgivet på dansk, men bogen har i hjemlandet fortjent fået prædikatet "Skotlands svar på Bridget Jones".
Alvina - skyggesøster handler også om jagten på den perfekte mand.