Alfred har styr på det. Han har 1 sød kæreste: Alva, 1 stærk krop, og 1 klog hjerne. Under overfladen føler han et enormt pres, han begynder at tvivle på sig selv, og på Alvas kærlighed. Stærk og varm bog, hvor tekstens layout er et vigtigt element i fortællingen. Selvstændig fortsættelse af Papirhjerter, fra ca. 12 år.
Man kan, hvad man vil, siger coach Michael. Alfred træner, er stærk og hurtig, og han er god i skolen. Men savnet til Alva er stort, han bliver usikker på hendes kærlighed, og det er svært for ham at være åben om sine følelser. Det fører til et skænderi, Alfred løber sin vej, han styrter og slår sig alvorligt, og så er han pludselig ingenting værd. Eller er han? Måske bliver venskaber og kærlighed stærkere, når man tør være sårbar og bede om hjælp?.
En stærk og følsom fortælling om at være dreng på vej til ung mand, og de forventninger mange føler de skal leve op til. Den handler også om at have sin første kæreste og de ustyrlige følelser, der følger med. Bogen har samme skrivestil som Papirhjerter, med små dialogstykker, tekst der tilter og skifter størrelse, og små figurdigte, der alt sammen er med til at forstærke historien og Alfreds tanker og følelser.
Andre gode bøger om følelser og forelskelse fra en drengs perspektiv, er Mit forheksede livPiger, plask & panik, med en humoristisk vinkel, og Piger, plask & panik, hvor selvværd er i fokusAndre gode bøger om følelser og forelskelse fra en drengs perspektiv, er Mit forheksede liv, med en humoristisk vinkel, og , hvor selvværd er i fokus.