Books / nonfiction

Hjerteflimmer


Description


En række folk fra tv-programmet Hjerteflimmers kærlighedspanel giver svar på kærlighedsspørgsmål, så læseren måske kan blive lidt bedre til det med kærligheden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Lene Kristiansen

2006

Sara Bro er studievært i ungdomsudsendelsen Hjerteflimmer i DR, hvor et lille panel af kendte svarer på spørgsmål om kæresteproblemer. Her har hun sammen med Rikke Frøbert lavet en boglig pendant med udvalgte spørgsmål fra udsendelserne. 28 spørgsmål og svar under overskrifterne: score, kærester, utroskab, slå op og ekskærester. Samtalerne er gengivet ordret fra udsendelserne, inkl. alle åh, ha ha, nåeh, øh..øh, og uanset hvor gode svarene er live, virker de på tryk overfladiske. Hver kategori indledes med nogle af Rikke Frøberts egne erfaringer, og derudover er der sider med "gode råd": "tegn på han kun er ude på en ting", "5 tegn på, at du snart er din kæreste utro", "hvad drenge synes er mest irriterende ved piger" m.m., og udfyld-selv-sider med fx "fyren fra mine drømme". Mens udsendelserne er for begge køn, er bogen her en ren pigebog. Den er svær at få overblik over uden indholdsfortegnelse og register (så det på bagsiden lovede opslagsværk i kærlighed holder ikke rigtig), og layoutet, som i hvert enkelt opslag er flot, virker som helhed lige så flimrende som hjerterne altså kan være. Bedst på tv, ingen tvivl om det, hvor også Sara Bros talent som vært brænder igennem. I bogform bliver det efter min mening aldrig rigtig sjovt. Omslaget har en stor sløjfe og Hjerteflimmer står nok også bedst distancen som venindegave end som biblioteksbog.



Information and editions