Books / fiction / romaner

Hjerteknuseren


Description


Enken Jonetta bor sammen med sin voksne, arbejdsløse og indesluttede søn Ragnar, der surfer på sin mobil, mens inkassoregningerne hober sig op. For læsere af romaner om familier og dysfunktionelle mor-barn-relationer.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2022

By

By

Barbara Rugholm

d. 8. Apr. 2022

Enken Jonetta bor sammen med sin voksne, arbejdsløse og indesluttede søn Ragnar, der surfer på sin mobil, mens inkassoregningerne hober sig op. For læsere af romaner om familier og dysfunktionelle mor-barn-relationer.

Jonetta er en ensom kvinde i 60-års alderen. Hun er blevet enke og bor sammen med sin voksne søn Ragnar, der er indesluttet og ikke kan tage sig sammen til noget udover at surfe på sin mobil. De tager på ferie i familiens skovhytte, hvor det anstrengte mor-søn-forhold udvikler sig. Anne Ragde har udgivet mere end 40 bøger. Tematisk kredser hendes forfatterskab om familien, hvor splittelsen er i fokus. Mest kendt er den populære serie "Berlinerpoplerne" om familien Neshov fra Trondheim.

Ragde er en dygtig fortæller, og hendes miljøskildringer og persontegninger er stærke, særligt af moren, der savner sin lille søn, som blev en anden, da han kom i puberteten. Romanen er lidt lang og balancerer mellem det trivielle og det indsigtsfulde. På samme måde veksler forfatteren mellem det humoristiske og det mere alvorlige og urovækkende.

Der er ikke skrevet så meget om moderrollen i forhold til voksne børn og i det hele taget om modne kvinder, så emnet er tiltrængt på bogreolerne. Elizabeth Strout skriver morsomt og indsigtsfuldt om modne kvinder, og herhjemme har Lotte Kirkeby skrevet den vemodige roman Hvis man ikke vidste bedre.


litteratursiden.dk

d. 13. June 2022

By

By

Line Hoffgaard

d. 13. June 2022

Anne B. Ragde skriver melankolsk, letfordøjeligt og til tider tragikomisk om en moden kvinde, der er kørt uhjælpeligt fast i sin tilværelse. Et knudret mor-søn-forhold, angsten for at give slip og spø...


Jyllands-posten

d. 9. Apr. 2022

By

By

Henriette Bacher Lind

d. 9. Apr. 2022