Books / nonfiction for children / meditationer

Hjerternes dal : meditationer til børn


Description


Fagbog med højtlæsningshistorier, som guider børn til meditation og afslapning. Bogen tager udgangspunkt i et indianerunivers og de fire naturelementer: ild, vand, jord og luft.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2017

By

By

Henriette Camilla Jensen

d. 22. Aug. 2017

Fagbog med højtlæsningshistorier, som guider børn til meditation og afslapning. Bogen tager udgangspunkt i et indianerunivers og de fire naturelementer. Til børn fra 3 år, både hjemme i familien og i institutioner.

Bogen starter med forord til børn og til højtlæseren samt en introduktion med vejledning. Så er der en historie med ankomst til "Hjerternes Dal" og præsentation af Indianeren Ørnefjer, som er guide for børnene. Dernæst følger fire historier med udgangspunkt i de fire elementer: ild, vand, jord og luft - "Flammedansernes Bål", "Den Klare Kilde", "Den Dybe Eng" og "De Milde Vinde". Hver historie indledes med introduktion og spørgsmål til refleksion. Historierne har indlagte opfordringer til pauser og mulighed for at indsætte barnets navn. Bagerst i bogen er der sort/hvide tegninger med en opfordring til at være kreativ samt plads til noter. Forfatteren har også lavet Børnemeditationerne i mit hjerte, som der henvises til flere gange i bogen.

Bogen kan bruges både til putte-ritualet samt en lille pause i løbet af dagen. Historierne i bogen er enkle, hyggelige og velskrevne, og vejledningerne har mange gode råd og anbefalinger. Børnemeditationer er et aktuelt emne, som sammen med børnemassage og børneyoga efterspørges meget.

Sådan får du børn i balance har lignende gode råd og konkrete øvelser, men opbygning med historierne ud fra de fire elementer er noget særligt.