Høfeber

Det er Panduro på toppen, gnistrende veloplagt og fantastisk morsom. Temaet er det velkendte: det bedrestillede borgerskabs fortidsknuder og traumer, der ikke længere kan holdes i ave, men efterhånden begynder at drive deres eget spil med personerne. En dommer i Hillerød forsvinder pludselig under en svømmetur, og man slår sig til tåls med, at han nok er druknet. Dommeren har gennem det sidste års tid optrådt højst besynderligt, han er blevet landskendt på grund af sin bizarre optræden, bl. a. er han på det sidste begyndt på at slå folk ned i retssalen. Bogen afdækker lidt efter lidt årsagerne til dommerens konflikter, hans omgivelser, kone og venner. Det udvikler sig i rent farceagtige situationer, alle er eller ender med at blive splittergale. Der er selvfølgelig alvor bag ved løjerne, Panduro går aldrig længere over stregen end at jordforbindelsen bevares. Jeg kan ikke mindes, at han har været morsommere.

Read the full assessment