Books / fiction for children / billedbøger

Højt over husene


Description


Den ensomme kranfører Adolf bor i sin kran, hvor han spiller flygelhorn om aftenen. Eneste besøg er når rengøringshjælpen kommer. En dag kommer der en ny for at gøre rent. Hun hedder Ramona.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2015

By

By

Ole Laursen

d. 23. Sep. 2015

En poetisk perle af en billedbog om den ensomme kranfører Adolf, som bor i sin kran, og en dag får besøg af en ny rengøringshjælper, Ramona. Til forunderlig fornøjelse for 3-7-årige, men bestemt også deres voksne oplæsere.

Adolf beslutter sig for at bo i den kran, hvor han er kranfører. Der var alligevel ingen, der savnede ham nede på jorden. En dag sker der dog noget, da en ny rengøringshjælp, Ramona, kommer for at ordne den månedlige rengøring. Adolf er rundt på gulvet, og sender en invitation til Ramona om at komme til kaj 4, hvor kranen er. Forsiden forestiller Ramona hængende i kranens krog på vej op til Adolf. Den norske forfatter, illustrator og dagsbladstegner kendes for Freddy. Hermed udgives hans norske billedbogsdebut fra 2007 på dansk.

Det er en skøn billedbog med en egen poesi, jeg sidder med. Hallerakers illustrationer i dæmpede brunlige, sorte, grå og orange farver, er meget stemningsskabende og med flot perspektiv, som eksempelvis giver et sug i maven, der hvor synsvinklen er oppe fra den høje kran. Tekst og illustration spiller rigtig fint sammen om at formidle en forunderlig stemning af havnemiljø, højder, ensomhed men også glæde.

Stemningen og bogens temaer om ensomhed og forelskelse kan minde om Konrad og Kornelia.


Weekendavisen

d. 30. Oct. 2015

By

By

Jannie Schjødt Kold

d. 30. Oct. 2015