Høvdingen

Denne roman fra 1959 handler om en svensk fodboldklub gennem 15 år fra den opstår på en knoldet mark og til den ligger pænt placeret som halvprofessionel 2. divisionsklub. Undervejs er næstenalle undtagen fortælleren udskiftet, og jo større klubben bliver, des grovere bliver dens metoder. Høvdingen er den formand, der for alvor får banket den op, han er en stor, grov, dyster kleppert,der bruger bestikkelser, trusler, afpresning og bagvaskelse for at opnå fremgang for klubben og mere magt til sig selv. Det er en udpræget mandsverden, hvor kvinderne blot skal holde kæft ibaggrunden, og der er flere typer end Høvdingen, der er skildret godt og realistisk, men fortælleren får man kun et meget skygge-agtigt indtryk af. Han spiller ikke selv, men medvirker gennem 15 årlettere modvilligt i magtkampene bag fodboldkampene, indtil også han udrenses af Høvdingen. Romanen er rigeligt bred og ikke så velkomponeret som Ws senere bøger, men den giver en troværdigbeskrivelse af en blandttusinder af sportsklubber, og enkelte steder er den farceagtig sjov som i beskrivelsen af et absoiut bundopgør. Det er dog mere en bog om idealisme og magt i enorganisation end om fodbold, og jeg tror ikke, at den vil kunne fastholde nær så mange som S/W-politi-romanerne.

Read the full assessment

Mest for forfatterskabslæsere.

Gennem en unavngiven hovedperson følger vi en miserabel svensk provinsfodboldklub. Først da en ny klubleder - Høvdingen - håndfast tager over, går det fremad med stormskridt til en plads i solen i 2. division. Men Høvdingens hensynsløse metoder efterlader en mængde personlige tragedier og rullende hoveder, hvoraf det sidste bliver fortællerens, der lidt modvilligt har fulgt trop gennem 15 år. Romanen stammer helt fra 1959, men udkom først på dansk 1980 i en bearbejdelse, som afgjort ikke rutter med kommaer. Hverken den diffuse lidt kunstige fortæller eller Høvdingen når meget ud over skabelonen. Til gengæld er der lidt points til atmosfære og bipersoner, hvor kvinderne dog stort set er reduceret til bryster. Bogen følger tre genrespor, hvoraf ingen rigtigt står distancen på egne præmisser - hverken som sam- eller nutidsroman: 1. En politisk skildring af magtudøvelsens væsen, hvor Høvdingens opadstigende karriere i klubben næsten for håndfast minder om Hitlers. Begivenheder, modsætninger og personer er her for s/h og unuancerede stillet op til at virke troværdige. 2. En sports/fodboldroman, hvor Wahlöö tydeligvis ikke helt er hjemme i miljø eller psyke. 3. En action/trivialroman der trods drys af saftig sex heller ikke fænger pga. den ofte omstændelige stil.

Bogen er ikke et hovedværk i forfatterskabet.

En bedaget roman med skabelonagtige personer og et vel håndfast politisk budskab nødtørftigt indpakket i triviens og sportens kulisser.

Read the full assessment