Games / computergames

Homefront


Description


Actionspil. First person shooter. Året er 2027. Det nye forenede Korea er verdens suveræne stormagt. I alliance med bl.a. Japan, begynder de invasionen af Amerika, som er på randen af total opløsning. Du er soldaten, som skal samle oprørerne og få befriet Amerika. Den barske historie er skrevet John Milius - manden bag manuskriptet til krigfilmen Apocalypse now.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 30. Mar. 2011

Playstation 3 og Xbox 360. First person shooter i moderne, realistiske omgivelser. Spillets sværhedsgrad kan magtes af de fleste, men historiens barske og grafisk voldelige ramme, sætter målgruppen til 15 år. Sproget er engelsk. PEGI: 18 og ikoner for vold samt grimt sprog.

Historien foregår i 2027. Det nye forenede Korea er verdens suveræne stormagt. I alliance med bl.a. Japan, begynder de invasionen af Amerika, som er på randen af total opløsning. Spillet starter netop som invasionen ser ud til at lykkes. Tilbage er kun få lommer af forhutlede oprørere. Du er naturligvis personen, som skal samle oprørerne og få befriet Amerika. Historien er skrevet John Milius - manden bag manuskriptet til krigfilmen Apocalypse now - og den er absolut værd at følge med i. Der er enkelte pusterum undervejs, men ellers er det tempofyldt action hele vejen igennem. Spillets gameplay er uden de store overraskelser i forhold til genren - men det fungerer fint og man er fortrinligt underholdt. Multiplayerdelen kan desværre ikke benyttes i udlånssammenhæng, da adgangen er begrænset af en unik kode, som følger med hvert spil. Grafisk og lydmæssigt er vi i den fine ende af skalaen, men bedre er set. Banedesignet, det krigshærgede USA, er dog helt i topklassen. De to konsolversioner er ens.

Call of Duty-serien regnes stadig af mange som genrens bedste. Et andet alternativ er Battlefield-serien. Begge serier har titler på vej til efteråret.

Homefront har været hyped en del i månederne op til release. Det indfrier forventningerne - men der findes enkelte bedre spil i genren.


Game reactor

Nr. 116 (2011)

By

By

Thomas Blichfeldt

Nr. 116 (2011)