Books / nonfiction

Honeymoon-effekten : videnskaben om kærlighed, lykke og livskraft


Description


Gennem sin egen (kærligheds)historie, og sin viden om kvantefysik, biokemi og psykologi viser forfatteren, hvordan man gør sig klar til kærligheden, møder den og bevarer den.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. May 2014

By

By

Alma Lind Jensen

d. 2. May 2014

For voksne mennesker, der søger svar på kærlighedens udfordringer. I kraft af, at det er en mandlig forfatter, kan den måske nå ud over den kvindelige kernegruppe af læsere.

Den intense følelse af lykke, passion, overskud og eufori, man kan opleve i en forelskelse, ved alle fornuftige voksne, er af kortvarig art. Men Lipton siger noget andet. Han slog sit navn som brobygger mellem naturvidenskaben og det alternative fast med bestselleren Intelligente celler, 2009. Nu anvender han biokemien til at beskrive, hvad der rent faktisk sker, hvilket ikke er opsigtsvækkende, men han går skridtet videre og forklarer, hvordan man kan bevare denne tilstand. Det er det, han kalder honneymoon effekten. Gennem sin egen (kærligheds)historie, der begyndte aldeles ubehjælpsomt, og sin viden om kvantefysik og biokemi viser han, hvordan man gør sig klar til kærligheden, møder den og bevarer den. Det er mere seriøst, end det lyder, og jeg ville ønske, dens titel sendte mindre luftige og illusoriske signaler. Det skal også siges, at den er meget amerikansk i sin tone.

Mange mere eller mindre kloge bøger om kærlighed og parforhold findes allerede. Jeg vil blot nævne Kærlighedens faldgruber : vejen til den livslange kærlighed.

Der vil altid være læsere til bøger om, hvordan vi manifesterer kærlighed og partnerskab i vores liv. I disse bestræbelser går man gerne ud over sine normale grænser og søger ind på det alternative overdrev. Derfor vil også denne bog nyde efterspørgsel i bibliotekerne.