Books / fiction / roman

Horn


Description


Da unge Ignatius Perrish en morgen vågner med horn og har fået en overnaturlig evne til at få alle til at krænge deres inderste ud, kan han opklare det mord på kæresten, han selv er mistænkt for uden at kunne bruge sin viden til andet end selvtægt.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2011

By

By

Per Månson

d. 22. Mar. 2011

Hill er svær at sætte i bås og det er hans målgruppe med denne roman også, men både thriller- og horrorlæsere og yndere af gode romaner med modstand kan få et stort udbytte.

Joe Hill, der er søn af Stephen King, debuterede på dansk i 2007 med den glimrende thriller Dødens jagt. Horn gik direkte ind på Top 10-listerne ved udgivelsen i USA, og det er ikke på nogen måde en kendis-effekt, den unge Hill kan afgjort selv skrive. Ignatius Perrish - kaldet Ig - er mistænkt for mordet på sin kæreste, men alle beviser er forsvundet i en laboratoriebrand. En morgen vågner han med horn i panden og med en forunderlig magt over andre mennesker: de krænger deres inderste ud for ham uden egentlig selv at vide det. På den måde finder han den sande historie om mordet, men kan ikke bruge det overfor politiet, så han må selv tage affære. Det ved morderen, og der forestår en kamp på liv og død med magiske elementer. Det er en meget flot skrevet roman, hvor man i den grad kan leve sig ind i Igs afmagt og sorg over at opleve sin omgangskreds virkelige holdninger til hans skyldsspørgsmål og hans manglende mulighed for renselse. Det er ikke læsning for sarte sjæle, men thriller- og horror-fans er hærdede.

Horn virker mere eksperimenterende end både hans egen Dødens jagt og faktisk også de umiddelbare sammenlinelige King og Koontz.

En medrivende okkult thriller i et flot sprog.


Berlingske tidende

d. 20. May 2011

By

By

Mette Strømfeldt

d. 20. May 2011


Jyllands-posten

d. 30. Apr. 2011

By

By

Johnny Harboe

d. 30. Apr. 2011


Weekendavisen

d. 27. May 2011

By

By

Heidi Laura

d. 27. May 2011