Books / fiction for children / gå på opdagelse

Horrorbogen


Description


Billedbog. Labyrint- og findebog der foregår i gysernes verden. Vi møder bl.a. Nosferatu, Dr. Jekyll & Mr. Hyde, den hovedløse rytter, Frankensteins monster, zombierne og mange flere figurer fra horror-genrens verden. Med løsninger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Mar. 2014

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 28. Mar. 2014

Labyrintbog med gysertema for de 6 til 10-årige, men på sæt og vis er den for "alle" aldre. Bogens tekster kan nok først læses fra ca. 9-10 års alderen.

Miwer har vi tidligere mødt som illustrator af bl.a. billedbøger om Hr. Skæg. Her folder han talentet ud i en vaskeægte labyrintbog med horror-tema. I de forskellige opslag møder vi Nosferatu, Dr. Jekyll & Mr. Hyde, Den Hovedløse Rytter, Wolf Man, Frankensteins Monster m.fl. fra gysernes verden. Bagest fortæller et opslag historierne og myterne om de forskellige gyserfigurer, og det følgende opslag viser løsningerne på de enkelte labyrinter og rummer en lille ekstra opgave. Miwers tegneserieagtige, karikerede og ekspressive stil passer godt til gysergenren, og han formår virkelig at tegne nogle uhyggelige, men på sin vis også hyggelige, scener i en stil man kunne kalde horror classic. Der er ingen tvivl om, at de gyselige scener, der er fulde af detaljer, vil tiltale målgruppen af labyrintfans.

Der er tidligere udkommet en labyrintbog med lignende gysertema og persongalleri, nemlig Juliet Snapes Gys og gru i labyrinterne, 1998.

Alt i alt en særdeles vellykket labyrintbog med gysertema. Bogens tegneserieagtige, karikerede illustrationer er dystre og fyldt med (u)hyggelig gys og gru, og de vil uden tvivl tiltale en målgruppe på 6 til 10-årige, men i bund og grund er denne labyrintbog for alle aldre. Bogens velskrevne tekster vil nok først kunne læses fra ca. 9-10 års alderen.



Information and editions