Hot-Dog, den muntre gravhund, som allerede har opnået en ikke ringe popularitet, er nu parat med nye spilopper her i seriens tredie bind. Den har nu nået alderen, hvor det andet køn begynderat interessere, og den bliver en flittig gæst hos nabolagets hunhunde, hvilket også giver resultat. En skønne dag bliver der placeret en kasse med 4 hvalpe i på trappen, hvor Hot-Dog bor. Sisse,Hot-Dogs ejerinde bliver begejstret, men forældrene vil absolut ikke have alle disse hvalpe i huset, og for Sisse følger der nu en tid med mange morsomme besværligheder, inden hun omsider fårhvalpene afsat til beboerne på plejehjemmet. En sjov, underholdende og velskrevet børnebog, som føjer sig fint til de to Toregående i serien. For godt nok har Hot-Dog det næsten som "Katten påvejen" den er helt sin egen - men gennem C.B.s fine og medlevende beskrivelse bliver den på en måde alligevel vores allesammens - og tak for det! En bog, som det er en glæde at få lov at anbefaletil både store og små.