Hvad sker der hvis Dracula bliver til et menneske? Og hvis hans svigersøn, der er et menneske, bliver til et monster? Det finder vi ud af i dette veloplagte fjerde kapitel i serien om Hotel Transylvania. Animationsfilm for næsten hele familien - fra syv år.
Dracula, ejeren af Hotel Transylvania, har planer om at overdrage sit elskede hotel til datteren Mavis. Men Mavis er jo gift med mennesket Jonathan. Og Dracula har det ret svært med Jonathan. Jonathan, som tror at han kun kan arve hotellet, og vinde svigerfarens respekt, ved at blive et monster, finder en krystal, der kan gøre ham til et monster. Så Jonathan bliver til et monster. Desværre rammer krystalens stråle også Dracula der så bliver menneske! Krystallen går i stykker og så må det umage makkerpar, Dracula og Jonathan, på en vild rejse til Sydamerika, dybt inde i junglen, så de kan finde en ny krystal, så alt kan blive som det plejer at være. Og måske kan de på turen komme til at holde af hinanden?.
En herlig animationsfilm. Det er sjældent at det sker, men denne fjerde film er faktisk den bedste i serien. Udover at animationerne er skønne, og at der er mange morsomme optrin, så er det kernen i fortællingen, svigerfaren og svigersønnen, monster og menneske, som både er vedkommende og meget rørende.
Udover de første tre film i serien er det oplagt at se den herlige animationsfilm The Addams family hvor monstre også er i centrumFamilien Addams.