Personlig beretning om tiden efter en senhjerneskade, fortalt af personen selv og hans hustru, med kommentarer fra en fagperson. Til læsere, som har hjerneskade inde på livet, samt til dem, der arbejder med hjerneskadede.
I 2012 får Simon Fønsbo en omfattende hjerneskade, og efter hospitalet overføres han til genoptræning på et neuro-center, hvor han føler sig dårligt behandlet. Samtidig har parret et barn med leukæmi. Simon og hans hustru Elisabeth Fønsbo fortæller på skift om deres tanker og følelser i de første 5 år, indtil han kommer i virksomhedsrevalidering, og de giver hver deres bud til rehabiliteringsprofessionelle. Charlotte Glintborg, forsker i hjerneskaderehabilitering, fokuserer undervejs i bogen på temaer i forhold til familiens håndtering af krisen og sorgen.
Beretningerne viser med stor tydelighed, at den for begge stressende og sorgfyldte situation efter hjerneskaden opleves meget forskelligt af Simon og Elisabeth Fønsbo. Charlotte Glintborgs kommentarer er især en hjælp til de professionelle til at forstå den hjerneskadedes situation.
I Kære HenningHvis bare jeg ku' fortælle fortæller Britta Helbek om at være pårørende til sin mand med senhjerneskade, iblandet udtalelser fra fagpersoner. Vibeke Sporon-Fiedler fortæller i Hvis bare jeg ku' fortælle om sit lange sygdomsforløb efter en blodprop i hjernen, og om hvordan hendes sygdom takles af velfærdssystemetI Kære Henning fortæller Britta Helbek om at være pårørende til sin mand med senhjerneskade, iblandet udtalelser fra fagpersoner. Vibeke Sporon-Fiedler fortæller i om sit lange sygdomsforløb efter en blodprop i hjernen, og om hvordan hendes sygdom takles af velfærdssystemet.